Den store lur

At åbne sit liv og sit hjerte for en pelsklædt følgesvend kan være som at lave en aftale med Djævelen. Du siger ja til uanede mængder af kærlighed, loyalitet, tryghed og livsglæde. Du siger ja til selskab og tosomhed – til en ven. Nej, mange vil sige “et familiemedlem”.

Med småt i kontrakten står der, at du på et tidspunkt skal sige farvel. Eller måske står det ikke ligefrem med småt, fordi det er jo ikke en hemmelighed. Vi kan sige at det står nederst på side to, og du vil egentlig bare gerne skrive under så hurtigt som muligt, så du skimmer lige den sidste paragraf og tænker at ja, der er jo lang tid til og bommelom, sådan der. Nå, en eller anden, gi’ mig min hvalp.

Tiden går hurtigt, og uventede ting kan ske. Det er dit ansvar som ejer at tage beslutningen. Det er dit ansvar at sende din ven godt over regnbuebroen. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er hårdt.

Mød Maxi, en ældre herre, hvis familie måtte gøre sig klar til netop dét. En kæmpe begivenhed, som kommer med frygt, angst og sorg for alle, som skal igennem det. For Maxi var det bare en lang lur. For det er dét, det omtales som i dyre-kredse på internettet.

“The Big Nap” 

Jeg kendte ikke Maxi, men på en måde føler jeg at jeg lærte ham lidt at kende på den tid, jeg tilbragte med ham den eftermiddag. Han prøvede at vise mig hvem han var, når han kiggede på mig. Det kan være svært at skabe en oprigtig forbindelse, når kommunikationen igennem glasset er ensrettet. Det skal man altså bare huske. Jeg ser ham og hans øjne, men han kan ikke se mig. Ikke nok med at han ikke kender mig – så gør jeg det endnu sværere ved at gemme mig bag en stor himstregims, som oven i købet siger “bvvvvv bvvv, ka-chuk……. kachuk … pr’rrr’rr’rrr’rr”.

Jeg fik et indtryk af at Maxi var meget kærlig. Han virkede opsøgende, og han ville gerne være i nærheden af mennesker. Han var meget tillidsfuld, og selvom jeg fik at vide at han altid havde været lidt af en vildbasse, så virkede han rolig og fattet. Alderen havde indhentet ham, men han lod sig ikke tynge gevaldigt af det. Han ville gerne være med. Egentlig havde han også fået poterne fulde med en hvalp i huset. Han fik lov til at være rollemodel for en lille makker – en makker, der endnu ikke ved, hvordan det er, man er hund.

I hjemmet er væggene lyseblå. Der er små og store hundefigurer i glas og porcelæn på hylderne og et broderet billede af en hundefamilie på væggen. I vindueskarmen står en række brev-vægte i glas med blomster indkapslet. En lysekrone med en pip-fugl på hænger over spisebordet, og bagved dette hænger et maleri af Maxi og den hund, der kom før. Nu har Maxi ført faklen videre, og må den brænde i mange år.

EKSTRAMATERIALE

Charmetrolden Malik

Opdatering (16/09/2023):

Hvor er det bare dejligt at se at se og føle at folk bliver glade for de billeder, jeg tager til dem. Det gør mig varm helt indeni. Sikke et fint billede at få tilbage.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *